Hovedretter05/04-2018 af Dorthe Anneberg

Trøffelpasta vendt i pecorino og parmesan reggiano.

Trøffelpasta serveret med røget dådyr og sommertrøfler.

Jeg er ved at tømme fryser – i den forbindelse har jeg været hos slagteren for at få røget en dådyrkølle! Det røget dådyr blev udgangspunktet for middagsretten – men egentlig kan det undværes, da trøffelpastaen fint kan spises alene. Vil du gerne have lidt kød til og ikke har en jæger i nærheden, så kunne dyrekødet erstattes med lidt røget mørbrad.

Denne ret er så enkel, og nem at tilberede.

Denne opskrift har ikke faste mængder – det afhænger lidt af hvor meget pasta du spiser,  og  afhængigt af hvor ‘fed’ du vil have retten. Du skal til 2 personer bruge ca.:

125 g trøffelpasta, jeg fandt det i eataly

1 tsk trøffelolie

1 dl reven pecorino

1 dl reven parmesan reggiano

lidt fløde kan erstattes med lidt smør

lidt soltørret tomater, semi dried

salt og peber

lidt sommer trøffel – jeg havde et glas hvor trøffelen ligger i skiver i olie

let frisk salvie

tynde skiver af røget dådyr kølle

 

Kig på dine ingredienser og glæd dig til middagen!!

I første omgang havde jeg ikke færre ingredienser, men syntes der manglede farve så jeg fandt lidt semi dried tomater og klippede lidt  friske salvie blade, rev de 2 slags ost.

Kog pastaen efter anvisning i godt saltet vand. Når pastaen er kogt kommes den i en sigte – retur i gryden – der må godt være lidt væske ved. Tilsæt de 2 slags ost og lidt fløde eller smør – vend godt rundt over svag varme så osten smelter. Tilsæt tomater og smag til med peber – vær forsigtig med salt – osten er salt og der er salt i det røget kød.

Anret sammen med tynde skiver af røget kød, pynt med trøfler og salvie – server straks. Det er intet mindre end et gudemåltid!!

God fornøjelse og tak fordi du læste med

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *