diverse13/09-2017 af Dorthe Anneberg

Syltede asier, uden saltning!!

Syltede asier.

Jeg har altid syltet asier! Det er godt tilbehør – både til frokost og til efterårs og vintermiddagene! Jeg havde lært, at sylte hjemmefra. Men for snart mange år siden traf jeg en ældre dame – Dora! Dora var og er  på mange måder fantastisk. Hun havde været på husholdningsskole, hun kunne lave mad og vidste hvordan det skulle smage. Et år hvor jeg var igang med syltning – tiden var knap – arbejdet skulle også passes. Dora kom forbi og fortæller, at jeg bruger for lang tid!! Jeg havde jo lært, at de ordnede asier skulle saltes og hjemme syltede vi de halve flækkede asier – som så blev taget op og skåret i skiver. Dora sagde: Du skal da skære i skiver og så er det ikke nødvendigt at salte! Her kommer opskriften på lagen, som jeg har fulgt siden!

11/4 l eddike

1 kg sukker

1 spsk salt

krydderier

Lagen koges og hældes over asierne! Hvor nemt er det lige, ja og det bedste er asierne bliver gode og sprøde.

Jeg havde 10 kg asier – som jeg skrællede, to kerner ud, jeg tørrede dem med et rent viskestykke og skar dem i skiver inden jeg kom dem på rengjorte og skollede glas – man kan komme atamon i glassene – men hvis man ikke vil bruge atamon kan man lige skylle i lidt vodka eller anden spiritus.

Husk at smage på hver asie – hvis der er en bitter, så ud med den, den vil ødelægge smag. Jeg brugte som krydderier nogle små sylteløg, krondild, fennikelfrø, sennepsfrø, hel sort pebber, og i et par af glasene kom jeg også lidt hel koriander frø i.

De skivede asier, krydderier og løg kommes i de rengjorte glas og lagen hældes over. Til 10 kg valgte jeg at koge lage af 3 gange – der er ca.  1  liter for meget!! Men tænker den kan bruges til agurker eller noget andet.

God fornøjelse og tak fordi du læste med.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *