brød og kager16/02-2018 af Dorthe Anneberg

Stor brownie med havtorn creme – fødselsdagskage.

Stor brownie med havtorn creme

Denne kage er lavet som en fødselsdagskage – det er en stor kage med masser af smag af chokolade og nødder. Den er lagt sammen med en creme af mælkechokolade og med et strejf af havtorn. Jeg tilberedte den til et kagebord og valgte at lave denne kage firkantet 25×25. Den kunne ligeså godt have været tilberedt rund eller som et hjerte eller hvad man nu har lyst til. Jeg fandt inspiration hos Summerbird – men her var brugt en anden creme og jeg jeg har brugt en anden opskrift på brownie som jeg tidligere har gennemprøvet.

Du skal til kagen bruge:

200 g blødt smør

200 g farin

6 store æg

150 g mørk chokolade – jeg brugte valrhona 70% guanaja

15o g ristede hasselnødde kerner

150 g hvedemel

2 tsk bagepulver

50 g kakao – jeg brugte valrhona

lidt salt

Til cremen skal du bruge:

1/2 dl sødmælk

20 g sukker

1/2 dl fløde

3 æggeblommer

2 blade husblas

ca. 100 g havtorn marmelade eller havtorn sirup – man kan lave det selv – jeg hjælper gerne med opskrift – du kan blot sende en kommentar. Eller du kan købe det – Høstet sælger bl.a andet marmelade og sirup.

300 g mælkechokolade – jeg brugte valrhona 40 jivara

2,5 dl fløde

Chokolade glasur:

3 blade husblas

2,5 dl vand

150 g sukker

75 g kakao – jeg brugte valrhona

40 g mørk chokolade – jeg brugte valrhona

Hasselnødderne lægges på en bageplade beklædt med bagepapir. Sæt dem i ovnen ved 175 g i ca. 10 min. Lad dem afkøle lidt gnid skallerne af. Hak dem groft – Hak også chokoladen groft.

Pisk det bløde smør med sukker til det er luftigt. Tilsæt æggene et ad gangen og pisk godt. Bland mel med bagepulver, kakao og salt – sigt det i dejen og vend det rundt i smørmassen. Kom dejen i en form – jeg brugte en firkantet form 25×25. Bag ved 180 i ca. 20-25 min. Den skal ikke være over bagt – prøv med strikkepind efter 18 min. Når kagen er bagt så læg et stor fad eller spækbræt beklædt med bagepapir over formen og vend den ud. Altså så toppen nu er nedad. Afkøl.

Så skal der laves creme først en anglaise – Pisk 3 æggeblommer med 20 g sukker godt og luftigt. Varm fløde og mælk op i en gryde. Hæld den varme fløde/mælk over æggeblommer mens du pisker grundigt. Så tilbage i gryde – husk den ikke må koge men varm igennem så du har en tyk creme.

Havtorn cremen skal så tilberedes opløs 2 blade husblas i koldt vand. Varm havtorn marmelade op i gryde med hakket mælkechokolade – må ikke blive for varmt – men chokoladen skal smelte, tilsæt de opløste og vredne blade husblas i blandingen – bland nu med denne creme med anglaise cremen, afkøl så den ikke er varm men omvendt den skal være blød- rør nogle gange undervejs.

Pisk fløden til flødeskum og vend den forsigtig i den afkølede creme.

Flæk nu den kold kage -jeg bruger en stor franskbrødskniv. Læg bunden på det fad du skal servere på for at støtte opbygningen, så kan du sætte formen omkring beklædt med kageplast. Fordel cremen herpå og læg toppen på – afkøl.

Glasuren tilberedes – opløs husblas i koldt vand. Kog vand og sukker op, rør så sukkeret er smeltet. Tilsæt kakao og rør godt og kog nogle minutter. Tilsæt den opløste vredne husblas og hæld det over chokoladen som du har finthakket og kommet i en skål – rør indtil chokoladen er smeltet – den skal være blank.

Smør glasuren på kagen – den er nem at arbejde med. Inden servering så fjernes kageplast – du kan pynte med havtorn flager eller med kobber dust. Man kan med en meget meget skarp kniv skærer kanterne af – det gjorde jeg ikke.

Jeg pyntede kagen med lidt flag og et par lys.

God fornøjelse og tak fordi du læste med.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *