Hovedretter11/05-2018 af Dorthe Anneberg

Stegt havkat filet med stenbidder rogn

Filet af havkat med stenbidder rogn

Hvis man er så heldig, at fiskemanden har havkat filetter, så er det værd, at prøve. Jeg har valgt at stege dem med en varm flødecreme/sauce med stenbidderrogn og masser af dild. Serveret med nye kartofler og en salat så bliver det ikke meget bedre.

Du skal bruge

2 fileter af ca. 200 g

1/2 tsk fint salt

1 bundt dild

smør til at stege i

olie til at stege – jeg brugte vindruekerneolie

ca. 1 dl fløde gerne fløde 50%

100 g stenbidderrogn

salt og peber

Gnid fileter i fint salt – lad dem hvile i ca. 1 times tid ved stuetemperatur.

Dup dem så med køkkenrulle.

Jeg stegger på grillen har en støbejernspande. Men du kan selvfølgelig stege på komfur. Det der gør fisken god at stege ved høj varme.

Varm panden godt op, kom olie på læg fisken på den brandvarme pande. Når fisken lige har fået farve, ca. et par min tilsættes et par spsk smør – steg 1 minuts tid og vend den om og steg færdig, ca. 2-3 min alt efter størrelse på fisken. Krydr med salt og peber.

Varm fløde op, krydr med salt og peber tilsæt masser af frisk hakket dild og stenbidderrogn vend rundt og hæld over fisken eller server ved siden af. Server straks

Nye små kartofler passer godt til.

God fornøjelse og tak fordi du læste med

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *