Forretter26/03-2018 af Dorthe Anneberg

Spinattærte i filodej

Spinattærte

Tærte er nemt og om det er til et let måltid alene eller sammen med lidt tilbehør. Denne spinattærte passer godt til et stykke røget laks. Den er også god til frokost eller til buffeter. Jeg har bagt en lille tærte som passer til  ca. 3 personer eller til flere hvis det er på buffeten. Min tærte form er ca. 18 cm i diameter. Den kan nemt justeres til en større form. Er du i tvivl om mål og mængder, så send mig en kommentar og jeg vil guide dig.

Du skal bruge

filo dej – 8-9 stykker

ca. 300 g frossen spinat – optøet og vredet godt.

lidt frisk basilikum

2 æg

1/2 dl fløde

ca. 50 g frisk revet parmesan

ca. 1 dl feta ost i tern

frisk reven muskat nød

salt og peber

smør

sesam frø

Lad spinaten tør op i en sigte. Vrid den godt så den er fri for væde. læg filodejen på bordpladen – jeg lægger den på et stykke bagepapir. Beklæd din tærteform med bagepapir.

Smør et stykke filo dej med lidt blødt smør. Jeg gør det med fingrene – man kan også smelte og pensle! Læg det i tærteformen smør et stykke mere læg det oven på første stykke gentag så du har 3 stykker – gentag igen med 3 stykker filodej men forskyd disse så du har 8 hjørner hængende ud over din form.

Kom den vrede spinat i formen. Læg nogle friskebasilikum blade. Drys med reven parmesam – det er bedst at bruge frisk revet. Læg derefter fetaost på.

Pisk æg og fløde sammen, tilsæt lidt reven muskat nød, salt og peber. Hæld over spinaten. Flod hjørnerne indover spinaten. Krøl dem lidt. De kan sikkert ikke nå helt – krøl et par stykker filo dej, så tærten er helt dækket. Kom lidt smør på, drys med sesamfrø.

Sæt i ovnen ved 200 g – skru ned til 190 grader og bag den i ca. 35-45 min – det kommer lidt an på hvor høj din tærte er. Den skal være smuk lysebrun og bunden sprød. Man kan løfte lidt i bagepapiret og se hvordan den har det.

Tag den ud af ovnen – løft den op i bagepapir og skub over på fad.

God fornøjelse og tak fordi du læste med.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *