Desserter14/12-2016 af Dorthe Anneberg

Så er det tid til at spise lidt andet end den dejlige julemad!

Vi er mange der i december spiser den skønne julemad med stor nydelse men de traditionsfyldte retter er også tumge og indimellem er det godt med lidt der ikke er for tungt. Og så alligevel lækkert og godt til hygge – men de følgende opskrifter kan nu også nemt nydes en dejlig sommer aften!! De kan bruges som desserter, mellem måltider og morgenmad hvis man skifter pynten ud med müsli.

DessertChia mousse med kirsebær

6 dl mandelmælk

10o g kirsebær – hak dem i mindre stykker (jeg bruger frosne uden for sæson ellers friske!) og amarena dessert kirsebær til pynt.

1/2 tsk kardemomme

1 tsk stevia (alternativt kan sukker bruges – ca 1 -2 spks fuld)

1/2 stang vanilie af den gode slags! – kornene skraves ud og blandes i stevia eller sukker (man kan også anvende 1 tsk vanilje ekstrakt)

60 g økologiske chia frø

Cashew ‘pesto’

1/2 cashew nødder (ikke saltede!!!!!)

50 g kirsebær – (frosne eller friske) tag stenene ud.

2 spks vand

vanilje fra ca. 1/4 stang vanilje eller 1/2 tsk vanilje ekstrakt

Rør alle indgredienserne, på nær chia frøene, sammen til en jævn masse. Tilsæt chia frøene og rør godt igennem. Lad hvile i 5 min og rør så godt igen gentag igen efter 10 min –  tildæk – sæt i køleskab, mindst 4-5 timer, kan sagtens stå natten over.

Cashew nødder lægges i vand og stilles i køleskab nogle timer eller natten over. Blend kirsebær og tilsæt nødderne – som er dryppet godt af, tilsæt ligeledes vandet og blend indtil godt mixet.

Før servering rør moussen igennem og fordel i glas eller små tallerkener – pynt med ‘cashew pesto’ og et kirsebær.

Chia mousse med chokolade

4 dl kokos mælk

1,5 dl økologiske frø

2 spks god kakao – jeg bruger valhrona

1 tsk vanilje sukker

1 spks honning eller det sødemiddel du foretrækker – hvis stevia så kun et par dråber.

Blend til det er som grød, tildæk og sæt i køleskab og tykne mindst 10 min.

Denne opskrift kan varieres i det uendelige – kakao kan udelades og man kan tilsætte blåbær, hindbær eller lige hvad man har lyst til. Jeg syntes den med kakao giver et godt resultat som dessert og så pyntet med hakket hvid chokolade.

Chokolade brownies med økologiske chia frø

225 g god mørk chokolade 70% (jeg bruger valhrona)

120 ml kokos olie

3 spks økologiske chia frø

180 ml kaffe – gerne espresso – stue temperatur

250 g rørsukker – hvis man bruger farin bliver de kraftigere smagen – brug lidt mindre ca. 200 – 225 g

1 tsk vanilie extrakt eller brug korn fra en 1/2 stang god vanilie

100 g fuldkorns hvedemel

1/2 tsk salt

1/2 tsk bagepulver

75 g hakkede valnødder

Hak chokolade – hak ca. 75 g i små stykker – gem – resten smeltes over vandbad. Kom den smeltede chokolade i en skål sammen med kokosolie – rør godt og lad stå i ca 10 min. Kom chia frø i kaffen og lad stå i ca. 10-15 min, så det er grød – chia frøene bruges istedet for æg! Pisk sukker i chokoladeblandingen, tilsæt vanilie og chia rør/pisk grundigt, så du har en jævn masse. Tilsæt mel som er blandet med salt og bage pulver, sige det i massen og vend det i dejen sammen med det hakkede chokolade og grofthakkede valnødder. Kom massen i en smurt form – springform ca. 24 cm eller en firkantet lille bradepande ca. 20×20. Bag ved 180 grader i ca. 40 til 50 min. Afkøl kagen, skær i firkanter, de smager faktisk bedst dagen efter – de holder sig godt i køleskab i lufttæt dåse. De er også gode at fryse! – Perfekt til kaffe men også til dessert – evt med lidt flødeskum eller vanilie is og evt lidt frisk hindbær.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *