Hovedretter15/03-2018 af Dorthe Anneberg

Perlespelt med trompethatte og semidried tomater

Perlespelt med trompethatte

Det kan somme tider være vanskeligt at forny sit tilbehør til middagsmaden. Jeg har her valgt, at tilberede perlespelt med trompethatte og semidried tomater. Jeg serverer til et stykke steg torske filet, men det vil også smage godt til kylling eller en bøf. Er man vegetar ja så er det godt sammen med en stor skål salat.

Du skal til 2 personer bruge

ca. 500 g torske filet – er der lidt til overs kan det nemt bruges dagen efter til frokost.

1 dl perlespelt

1/2 banan skalotteløg

10-15 g tørrede trompethatte

lidt semidried tomater

evt. lidt frisk timian

3-4 spsk fløde – kan udelades

lidt olie til at stege i

lidt smør til at stege i

salt og peber

lidt reven skal af en økologisk lime

Skær torske filet i stykker, så er de nemmere at stege. Drys med lidt salt og lad dem hvile i ca. 30 min

Kom lidt olie i en gryde, svits skalotteløg som som du har skåret i tern, tilsæt perlespelt og rør godt rundt tilsæt ca. 1,5 dl vand og tilsæt lidt frisk timian. (jeg lade det sidde på stængel da jeg fisker det op inden servering). Rør rundt. Lad simre i ca. 30 min – rør undervejs – hvis de koger tør undevejs tilsæt lidt mere vand.

Læg de tørrede svampe i blød i lunkent vand ca. 30 min. Kom dem derefter i en sigte. Rist dem i lidt smør på en pande. Gør det på den pande hvor du nu skal til at stege torsk.

Kom svampe og semidried tomater i gryden med perlespelt – smag om det smager og at de lige har lidt bid tilsæt lidt salt og peber og lidt fløde så det samler sig.

Torsken steges i smør godt brunet alt efter størrelse og tykkelse ca. 5 min på hver side.

Jeg serverer lidt spæde salater med lidt små tomater- jeg har alene tilsat lidt god balsamicoeddike og lidt olivenolie.

Anret – jeg kommer perlespelt i metalringe blot for at det ikke skal fylde hele tallerkenen.

God fornøjelse og tak fordi du læste med.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *