Desserter23/03-2018 af Dorthe Anneberg

Pavlova eller bare marengs med flødeskum og jordbær

Pavlova

Pavlova er en marengsbund, med flødeskum og bær – jeg har brugt jordbær. Da der ikke var meget smag i jordbærerne – skar jeg nogle af dem i mindre stykker og marinerede i grand manier.

Det er en nem dessert og er marengsen lækker, så er det en herligt spise. Den søde lidt seje bund med flødeskum og jordbær er en perfekt afslutning på en middag.

Du skal til 8 personer bruge:

140 g æggehvide

250 g helt alm. hvidt sukker

1 tsk citron saft

1 spsk maizenamel

smør til at smøre bagepapir med

flødeskum af ca. 1/2 l fløde

evt. 1 par spsk flormelis

hvis du har en rest vaniljecreme så er det godt at vende i flødeskummet.

jordbær evt. lidt grand manier til at marinere i.

Pisk æggehvider stive og tilsæt sukkeret lidt af gangen.

Sigt maizenamel i og tilsæt citronsaft – vend rundt.

Enten bages en stor kage eller 2 små. – jeg bagte 2 små ca. 12 cm i diameter. Læg bunden af springform under bagepapir, smør bagepapiret med smør, i den cirkel som marengs skal være på. Kom maregens på det må godt være lidt i toppe.

Sæt i oven ved 200 g skru ned til 140-150 g og bag i 1 time og 30 min.

Pisk fløden stiv evt. med et par spiseskefulde flormelis – har du en rest vaniljecreme så er det godt at vende i flødeskummet.

Den afkølede kage pyntes. Jeg valgte at skære nogle jordbær i stykker og marinerede dem i grand manier. Læg flødeskum på bunden og så jordbær.

God fornøjelse og tak fordi du læste med

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *