brød og kager03/03-2018 af Dorthe Anneberg

Medaljer med creme af havtorn

Medaljer med creme af havtorn

Er det gammeldags at servere medaljer? Man kunne ikke komme besøg hos min mormor uden, at der til kaffen blev serveret medaljer. Det er nemt og man kan gøre det simpelt blot at lægge med sammen med creme og eller flødeskum og lidt glasur på toppen. Men man kan også lege lidt med cremen og glasuren. Tilsætte smag i creme og i glasur. På den måde kan man ændre farve og smag. Jeg vælger her at give en opskrift på en mormor udgave, hvor der ikke er gjort meget ud af pynt, men jeg har i creme tilsat havtorn, det samme i glasur. Det giver god smag.

Du skal bruge:

225 g hvedemel

75 g flormelis

1/2 stang vanilje – jeg bruger polynesisk – hvis du bruger en uden så mange korn skal du bruge en hel stang

125 g smør

1 æg

Kom mel og sukker i en skål sammen med kornene fra vaniljestangen. Tilsæt smørret i tern og smuldr smørret i blandingen. Det skal ligne reven ost. Tilsæt ægget oh ælt dejen hurtig sammen. Den skal blot samles.

Klap dejen flad og pak den ind i film eller kom den i en plastik pose. Kom den så i køleskabet mindst et par timer – den kan også sagtens stå til dagen efter.

Tag dejen ud skær den i 2-3 stykker og rul den tyndt ud på et mel drysset bord eller mellem 2 stykker bagepapir. Udstik kager med et glas – find en omkreds du syntes – jeg syntes ikke de skal være for store. Ca. 5 cm.

Kom kagerne på bagepapir og bag dem i ca. 8-10 min ved 200 grader. Afkøl, de kan opbevares i dåse. Man kan også fryse noget af dejen og bage i takt med at de skal bruges.

Til cremen skal du bruge:

2,5 dl fløde

2 æggeblommer

2 spsk flormelis

1 spsk maizena mel

1/2 stang vanilje – igen jeg bruger polynesisk – det giver en så god smag

3-4 spsk havtorn marmelade – kan udelades eller du kan bruge en anden smag.

1-2 dl fløde – evt doublecreme

1-2 dl flormelis rørt med et par spsk vand eller havtorn saft – du kan også blande 2 spsk kakao i flormelis og røre en chokolade glasur.

Cremen tilberedes ved, at æggeblommer piskes luftigt med flormelis. Kog fløden op med vanilje. Pisk den varme fløde i æggeblommerne. Kom massen tilbage i gryden og pisk konstant mens du varmer op til massen tykner. Afkøl lidt og tilsæt så havtorn. Afkøl helt.

Pisk flødeskum og vend i cremen. Eller hav flødeskum ved siden af.

Man kan også bruge double fløde som piskes let og kommes i cremen.

Hvis du har vendt flødeskum i cremen så kom cremen i en sprøjte pose og kom på bundene af medaljerne. Toppen af medaljerne skal smøres med glasur inden de lægges på. Man kan pynte toppen med en klat gele.

Hvis du har fløde skum og creme hver for sig. Så kom flødeskum i sprøjte pose og sprøjt en ring af skum på bunden og kom creme i midten. Det gøres nemmest hvis du også har creme i en sprøjte pose.

Du kan også vælge kun at have creme og evt komme en lille klat marmelade i midten.

God fornøjelse og tak fordi du læste med

  1. Marjolein siger:

    Mange takk

    1. Dorthe Anneberg siger:

      Selv tak – god fornøjelse. Mvh Dorthe

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *