brød og kager26/11-2017 af Dorthe Anneberg

Kurvert brød eller bare dejlige lette boller!

Kuvertbrød.

Jeg har åbenbart bagt disse boller/kuvertbrød formentlig i slut 70’erne- min mor må have syntes om dem, ihvertfald fandt jeg opskriften i hendes kogebog – i parentes (Dorthe) – det er stort at have fået en opskrift med i min mors samling (der er et par stykker mere). Jeg har så bagt dem fulgt opskriften – og ja de er rigtig gode!! De er luftige – de har lige et strejf af kommen.

 

Du skal til ca. 25 stk bruge:

50 g gær

1/2 l lunken vand – du kan også bruge koldt vand og forlænge hæve tiden, det gjorde jeg.

1/2 dl majsolie eller vindruekerne olie

1 spsk salt

1 spsk kommen

100g g rugmel

700-800 g hvedemel står der i opskriften. Jeg brugte ikke mere end ca. 700 g – det må simpelthen komme an på hvor fugtig dej du kan arbejde med og hvilken mel man bruger og om man ælter i røremaskine eller med hånden.

Opløs gær i vand tilsæt olie, salt, kommen og rugmel. Tilsæt så hvedemel – start med at tilsætte 400 g – ælt – alt efter om du bruger køkkenmaskine eller hænderne – gælder det om at ælte længe og få lidt luft i dejen -tilsæt mel så dejen netop slipper skålen. Jeg forsøger at have så fugtig en dej som mulig men den skal kunne formes til en kugle kom lidt mel i skål. Stil til hævning. Hvis du har brugt lunken vand så hæv i ca. 1 time – jeg brugte koldt vand og lod hæve koldt natten over.

Form nu dejen til små boller – husk at have god med mel på hænderne, knib stykker af dejen og form i håndfladen. Sæt på bagepapir. Efterhæv i ca. 30-60 min alt efter hvor kold din dej er.

Jeg kan godt lide at de er matte – derfor pensler jeg ikke mine boller. Sæt dem i en varm ovn – 250 g og bag dem i ca. 10-12 min – de skal være pænt brune. Tag dem ud og afkøl.

De er rigtig gode at fryse.

God fornøjelse og tak fordi du læste med.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *