Hovedretter31/05-2017 af Dorthe Anneberg

Kold kartoffelsalat til sommermenuerne!

Kold kartoffelssalat!

img_0769

Kold kartoffelsalat er vel nærmest en klassiker når vi taler sommermad. Hos mig er det også lidt det tilbehør som hører under kategorien – undgå madspild! Derfor vil jeg over sommeren servere kold kartoffelsalat på mange måder og med meget forskellig smag. Brug fantasien når der skal laves kold kartoffelsalt – man kan vælge udover kartofler at bruge rå grøntsager som f.eks blomkål, gulerødder, forårsløg mv. man kan også hvis man syntes give grøntsagerne et kort opkog og hurtig nedkøling.

Min kartoffelsalat her indeholder:

ca. 12 små kartofler – kogte og kolde og skåret i skiver.

En god hånkfuld grønne bønner – de havde netop fået et opkog da det var bønner jeg havde til overs fra en anden salat.

6-7 grønne asparges – rå- skåret i små stykker- jeg gemte hovederne til pynt

en rest ærteskud til pynt

Dressingen

2-3 dl græsk yoghurt 10 %

2 spsk dijonnaise

salt og peber

1 knivspids karry

Ingredienserne til dressingen blandes og smages til – den skal ikke smage af karry men et drys giver lige lidt mere smag. Man kunne også bruge chili. I stedet for yoghurt kan bruges creme fraiche og evt et par spsk god mayonnaise. Ligesom dijonnaise kan erstattes med alm. dijonsennep evt tilsat en tsk. honning.

Kom kartofler og grønsager i dressingen, vend rundt – kom i fad og pynt med lidt ærteskud og asparges hoveder.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *