brød og kager30/04-2018 af Dorthe Anneberg

Klassisk roulade

Roulade helt klassisk, rigtig ‘farmor style’.

Roulade har mange af os sikkert fået serveret til theen eller kaffen og som børn til saftevandet. Jeg huske den ihvertfald fra min barndom. Nu er der kommet så mange fine kager til og jeg syntes ikke den ses så tit mere. Det er synd den smager herligt og den er særdeles nem at lave. Du får min opskrift her.

Du skal bruge

3 æg

150 g sukker

30 g kartoffelmel

90 g hvedemel – jeg valgte at bruge sigtet ølands hvede

1 tsk bagepulver

200 g hindbærmarmelade. Jeg havde en rest frosne hindbær så jeg valgte at tilberede marmelade.

Æg og sukker piskes lyst og luftigt.

Kartoffelmel, mel og bage pulver blandes og sigtes i æggemassen, vend det godt rundt.

Hæld dejen på en bradepande hvor du har lagt bagepapir, målene skal være ca 30 X 40 cm.

Bag nu bunden i ca. 10 min ved 220 grader.

Læg et fugtigt viskestykke på køkkenbordet. Læg så et stykke bagepapir som er drysset lidt med sukker. Vend den bagte bund ud herpå.

Smør rouladen med hindbærmarmelade og rul den sammen mens den endnu er varm.

Afkøl og server, den smager af sol og varme.

God fornøjelse og tak fordi du læste med.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *