brød og kager27/12-2017 af Dorthe Anneberg

Key lime pie

Key lime pie

Jeg har været så heldig at have et key lime træ – key lime pie er derfor en kage/dessert som jeg bager. I Danmark kan det være vanskeligt at finde key lime – de kan nemt erstattes med almindelige lime – (i år har jeg heller ikke haft lime på mit træ – orkanerne Irma og Maria har ødelagt mit træ). Der findes mange forskellige opskrifter denne er enkel med god smag – selvom den er sød så er den dejlig frisk.

Start evt med at presse lime – det er faktisk det der tager tid og det sværeste ved denne kage – man kan trykke sine lime inden man skærer dem over så de bliver lidt blødere – så er saften nemmere at få ud.

Du skal til ca. 10 stk bruge:

Til bunden:

220 g digestive kiks eller søde spelt kiks – fint knuste

50 g sukker

115 g smeltet smør

Til fyld:

6 ægge blommer

3 spsk fint reven limeskal – økologiske

2 dåser condensed milk – sweetened

2 dl frisk presset limesaft – det er mange lime der skal til alt efter hvor meget saft du har i dem – men ca. 10 stk.

evt. fløde til flødeskum – pynt

Smør bunden af en pieform eller springform. Rør de knuste kiks med sukker og smeltet smør. Brug en gaffel til at røre med. Når det er blandet sammen kommes det i formen og trykkes godt op af kanterne – press fra midten og ud brug evt. bagsiden af en spise ske eller håndfladen. Blandingen skal være jævnt fordelt i formen. Stil på køl overdækket.

Skil æggene – alene æggeblommerne skal bruges. Æggeblommerne piskes med reven limeskal og condenseret mælk tilsættes, det piskes godt sammen, til sidst tilsættes lime saft. – Smag – jeg kan godt lide at den er ret syrlig.

Hæld massen i formen og bag den ved 180 grader i ca. 25 min – fyldet skal have sat sig og være lidt fast at røre ved. – Tag pie ud af oven – lad den blive helt kold og så i køleskab mindst 2-3 timer.

God fornøjelse og tak fordi du læste med.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *