Hovedretter30/08-2018 af Dorthe Anneberg

Karl Johan – lidt inspiration

Karl Johan – lidt inspiration

Er du så heldig, at du på din travetur eller planlagte svampe tur finder Karl Johan eller måske andre rørhatte som f.eks Punktstokket Indigo rørhat, så kan du få tilberedt de skønneste retter. Her gælder det enkelhed. Husk når du er på svampe jagt, at medbringe bog om svampe – og brug aldrig en svamp du er i tvivl  om arten af.

.

Du skal opfatte opskrifterne her som inspiration. Begge opskrifter passer godt med pasta. De smager herligt med på et stykke ristet landbrød eller rugbrød. Har du få svampe i kurven, så server  som en lille forret eller som tilbehør til et stykke kød eller fisken.

Du skal bruge

Karl Johan svampe som du har rengjort – brug en børste til at rengøre med – helst ikke for meget vand.

Smør til at stege i

evt. lidt hvidløg

1 skalotteløg

lidt fløde

evt. lidt sherry

citron

bredbladet persille

salt og peber

Skær rengjorte svampe i grove stykker. Skær skalotteløg i små tern og skær hvidløg i helt tynde skiver.

Varm så en pande op – jeg bruger støbejern og steger på grillen. Når panden er godt varm så kommes svampe på – rør rundt og lad dem ‘smide’ vandet – tilsæt så en god klart smør – skalotteløg og hvidløg samt salt og peber.

Vend svampene godt i nogle min så de bliver lidt ristet – tilsæt så lidt citronsaft og lidt sherry kan tilsættes men er ikke nødvendigt – vend rundt og tilsæt fløde.

Kog igennem – tilsæt lidt citronskal og grofthakket persille – smag til.

Jeg har brugt samme fremgangsmåde til retten vist nedenfor, med jeg har tilsat lidt hummerhaler som jeg har ristet i smør, persillen er skiftet ud med citron verbena. Jeg brugte som pynt lidt luft tørret skinke som jeg havde ristet ovnen ved 180 grader i ca. 15 min, samt lidt reven vesterhavsost.

God fornøjelse og tak fordi du læste med

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *