Desserter22/05-2017 af Dorthe Anneberg

Kærnemælksfromage!

Kærnemælksfromage efter min mors gamle opskrift

img_0609

Jeg har min mors kogebog – kogebogen som har fulgt min mor. Min mor skrev rigtig mange opskrifter ned specielt i en periode, i slutningen af 40’erne og begyndelsen af 50’erne. Der er mange gode opskrifter som er blevet tilberedt utallige gange af min mor. Men der er også opskrifter som jeg ihvertfald ikke kan erindre er tilberedt på noget tidspunkt. Da jeg nu er,  den ældre generation og ikke har min mor længere, ja så kan jeg ikke tale med min mor om hvorfor noget lige har fået en plads og jeg kan heller ikke tale om hvordan det blev serveret og anrettet! Men heldigvis så kan jeg glædes over, at læse og jeg tror jeg kan gætte mig til mange ting og jeg vælger, så også at ændre lidt så det hele passer bedre til middage i år 2017.

Kærnemælksfromagen er ikke en af de retter jeg specielt husker, men jeg syntes der fortiden er mange der kommer med bud på retter med kærnemælk og det passer fantastisk til årstiden.

Du kan se min mors skriblerier sidst i indlægget.

Til min opskrift skal du bruge

3 dl kærnemælk

1 dl mandler

45 g sukker

kornene fra 1/2 stang vanilje – jeg bruger polynesisk – brug en hel stang hvis du bruger alm vanilje – husk at gemme skallen til rabarberkompot.

5 blade husblas

reven skal af en økologisk citron

2 dl piskefløde pisket til flødeskum

Bland reven citronskal med sukker og vanilje – lad det stå lidt, så trænger smagen godt ud i sukkeret. Pisk kærnemælk med sukkerblandingen.

Tilsæt den udblødte og smeltede husblas forsigtigt- rør hele tiden. Når den begynder at stivne, så vendes fløden der er pisket til skum forsigtigt i.

Jeg valgte ikke, at smutte mandlerne – det ville min mor have gjort. Så du kan gøre begge dele. Hak dem groft kom dem i bunden af den skål du vil komme blandingen i – du kan også drysse mandler i en randform, og servere fromagen som rand. Jeg valgte at bruge portions anretning – så jeg brugte cylinderforme 8 stk – jeg beklædte et fad med film satte formene herpå og kom hakkede mandler i hver og så fromagen ovenpå. Stil i køleskabet nogle timer inden servering.  Jeg valgte, at servere med syltede rabarber og en rugmakron. Min mor skriver der kan pyntes med svedsker, syltetøj og flødeskum!!

fullsizeoutput_111b

God fornøjelse og tak fordi du læste med.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *