brød og kager18/12-2016 af Dorthe Anneberg

Juletraditioner – julekage og sneboller med mere!!

Der er mange traditioner når julen nærmer sig – der skal først og fremmest hygges! Familien og gode venner skal der være tid til. Når vi i min familie taler hygge så betyder det også, at der skal være noget man kan spise. Der skal lyttes, for måske er der en der pludselig ikke spiser gluten længere, eller en der er på palæo kost eller måske raw food diæt, så ud over det, der altid har været der, skal der lidt nyt til blandt de traditioneller opskrifter – i år er det saltede tahin bidder fra ‘Anna-mad’ – der er en henvisning længere nede i indlægget.  Men først de gamle traditioner. Jeg har overtaget et par opskrifter fra min mor julekagen er fra min mormor. Disse opskrifter er  for mig er indbegrebet af, at det er ved at være jul!  Udover konfekt, småkager så er en god gammeldags julekage og sneboller noget der hører til – i år har vi valgt at servere med portvin og kirsebærvin.

img_4353 img_4357

Julekage

400 g god mel

125 g kartoffelmel

1 tsk salt

1/2 tsk kardemomme

1/2 tsk kanel

21/2 dl sødmælk

50 g gær

200 g smør

100 g sukker

100 g rosiner

100 g sukat

100 g pomerans

Mælk opvarmes til ikke mere end 30 grader – gæren opløses heri og smørret tilsættes, således at det også smelter. Æg og sukker piskes sammen (i min gamle opskrift står der 15 min – det er lang tid!!!!!!) jeg pisker det godt sammen i et par minutter. De hele blandes nu sammen, æltes let og står en time (jeg koldt hæver altid så jeg vælger at sætte i køleskab i ca. 12 timer) – uanset hvilken metode man vælger, så skal dejen efter denne hævning æltes rigtig godt og rosiner, sukat og pomerans tilsættes – del dejen i 2 – jeg vælger at lave 2 store boller men man kan også bage i 2 aflange forme – bag på bagepapir. Efterhæves i ca. 30-40 min.

Sæt oven på 225 grader – pensel med sammenpisket æg før de sættes i oven – skru ned til 190 grader måske lidt mindre alt efter hvordan ovnen varmer – bages i ca. 40 min  – bagetiden afhænger af størrelsen på kagen – de skal være godt bagte  – afkøles! kagen er nærmest som en brioche og smager rigtig godt ristet hvis der er noget tilovers!!!!

img_4361

Sneboller

65 g smør

65 g mel

65 g kartoffelmel

2 1/5 dl vand

3 store æg

2 pakker palmin – jeg bruger kokosfedt.

Flormelis til drys.

Smøret smeltes sammen med vandet – det skal lige nå kogepunket – de 2 slags mel tilsætte og afbages – når det slipper skeen – tages gryden fra varmen – æggene piskes i, et ad gangen, dejen skal røres rigtig godt – så den er fin og blank. Varm palmin op, når fedtet syder omkring en tændstik – så er den varm – afsæt med 2 skeer runde boller i den varme olie. Koges til de er lysebrune, lægges på køkkenrulle – før servering drysses de med flormelis!!

Julegodter – panaforte og 3 slags konfekt

Jeg har i et tidligere indlæg givet opskrift på panaforte og 2 slags konfekt – opskrifterne kan du finde på siden – på fadet er en 3. salgs som jeg har lavet efter en opskrift fra anna-mad.dk – saltede tahin karamel bidder med mørk chokolade – opskriften finder du her http://anna-mad.dk/2016/12/saltede-tahin-karamel-bidder-med-moerk-chokolade/. I baggrunden af billedet ses vaniljedrømme – opskriften findes og her på siden.

img_4352

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *