Hovedretter03/04-2018 af Dorthe Anneberg

Sammenkogt ret med hummer

Grøntsager med hummer og knas af cashew nødder.

Denne ret er måske mere inspiration til at få brugt de grøntsager der er i skuffen også når der er gæster. Jeg har for at gøre retten ekstra lækker tilsat  hummer. Det kunne nemt være en ren vegetar ret eller man kunne bruge lidt lynstegt kylling strimler eller stegt fisk. De grofthakkede cashew nødder giver retten dejlig knas. Gurkemejen giver den fine farve.

Du skal til 4 personer bruge:

2 kogte danske hummer – kan erstattes med kylling bryst, fisk eller man kan spise som ren grønsagsret.

8-10 små nye kartofler

2-3 gulerødder ikke for store

4-5 forårsløg

1 snack peber

1-2 stængler blegselleri

1/2 -1 dl fløde, jeg brugte fløde 50 % fra arla essens

evt. lidt sød chilli sovs – kan erstattes af lidt cayenne peber eller chilli

1 tsk frisk revet ingefær

1 tsk frisk revet gurkemeje

salt og peber

lidt kokosolie til at stege i

lidt smør til at stege i

ca. 1 dl hakket dild

ca. 1 dl groft hakket cashew nødder

Tag kød ud af de kogte hummer og skær i grove tern.

Rens grøntsagter, skær gulerødder i meget tynde skiver, jeg brugte mandolin jern. Pas på fingerne. Skær forårsløg, blegselleri og snack peber i skiver. Broccolien deles i små buketter. Kartoflerne i tern ikke for små tern. Jeg havde små kartofler – så jeg skar i kvarte.

Jeg bruger en stor støbejernsgryde til at stege i – wok eller sauter pande kan bruge. Varm olie op – tilsæt frisk revet ingefær og og gurkemeje. Tilsæt først kartofler og rist i et par min. Herefter tilsættes grøntsager og det hele ristes/sauteres i nogle få min. Tilsæt så evt. lidt sød chillisovs og fløde. Smag til med salt og peber.

På en pande varmes smør op og hummer kødet ristes lige kort tid heri. Kom derefter hummerkød i gryden med grøntsager. Kom hakket dild og cashew nødder på. Min gryde er så pæn at jeg serverer direkte fra gryden. Faktisk anretter jeg portionsvis ved bordet. Retten skal ses som en helhed – den har en vidunderlig farve.

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *