Hovedretter27/11-2017 af Dorthe Anneberg

Estoufade de bøf – en variation af bøf bourguignon!

Gryderetten der er god til gæstebud i vintertiden.

Dette er en ret der tager tid, men det  er værd at vente på. Er det til gæste menuen kan man have alt klar inden gæsterne kommer – jeg serverer med en luftig rodfrugt mos, med kartoffel og pastinak. Den smager vidunderligt og da alt kan forberedes i god tid før tilberedning og da retten skal stå i ovnen i ca. 4 timer – ja så er det kan køkkenet se pænt ud når gæsterne kommer. Men det bedste er smagen  – der er så meget kraft og smag i denne ret og den dufter herligt.

Du skal til 8 personer bruge ca.

2 kg oksebov eller tykstegsfilet

25o g god bacon i ikke for tynde skiver af ca. 4-5 cm’s længde

400-500 g mark champignon – rengjorte og i skiver

700-800 g tomater – udkernede og i grove tern

1/4 dl okse fond

lidt mel

Marinade af:

3/4 fl rødvin

1/2 dl gin (anden spiritus kan sikkert bruges)

2 spsk olivenolie

1 spsk salt – jeg bruger sydesalt

friskkværnet peber

1-2 laurbær blade

1 par kviste frisk timian

2 knuste eller tyndt skiveskåret hvidløg

2 løg i tynde skiver

2-3 gulerødder i tynde skiver

Gør kødet pænt i stand – fjern sener og evt fedt lag og skær det i gode tern ca. 6/7 cm gange 3. Læg det i en stor skål. Marinade med grøntsager hældes over. Lad kødet trække et køligt sted natten over – er du i tidsnød så lad det trække ved stue temperatur i ca. 3-4 timer – hvis marinaden ikke dækker helt så husk at vend et par gange.

Skær bacon i skiver ca. 4-5 cm lange – kog i lidt vand og dryp af – tør i køkkenrulle. Kødet tages op af marinaden og drypper af – husk at gemmemarinade med grøntsager. I en gryde som kan gå i oven – gerne en stegegryde, skal du nu i lag lægge først lidt bacon, lidt af grøntsagerne fra marinaden, lidt svampe, lidt hakkede tomater og så kødstykker som du lige har vendt i mel – drys det overskydende mel af. Du gentager og slutter med grøntsager og bacon.

Hæld marinade over og tilsæt oksefond så det dækker kødet. Læg låg på gryden – kog forsigtigt op og sæt så i ovnen ved 180 grader i ca. 4 timer.

Tag gryden ud og smag evt til med lidt ekstra peber og hvis dit bacon er meget fedt så skum fedtet af. Server fra gryden. jeg sætter et stort skærebræt på bordet og så gryden og øser simpelthen op til mine gæster.

Tak fordi du læste med og god fornøjelse.

 

 

  1. Susanne Ziska siger:

    Mums, det må prøves 🙂

    1. Dorthe Anneberg siger:

      Tak Susanne det er rigtig godt! og så er det godt at man kan have det hele klar – hvis det serveres til gæster.
      Mange hilsner Dorthe

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *