Hovedretter15/05-2017 af Dorthe Anneberg

Det skal handle om pizza og lidt om chia frø!

img_2376

Der skal af og til laves pizza – hos mig har det været en af de retter der over år, har gennemgået en stor udvikling. Fra at være et stort måltid hvor der ikke kunne kom nok fyld på bunden, er det nu blevet til et måltid hvor, udtrykket less is more, rigtig kommer til sin ret. Jeg har også arbejdet med  forskellige mel typer  – nyt kommer hele tiden til! Jeg er sikker på, at jeg på et andet tidspunkt kommer til at skrive om en ny dej som der har været noget særligt ved.

Jeg vil i dette indlæg skrive om 2 salgs pizzabunde, en tilberedt på en gær dej og en på surdej.

Pizza bund med chia frø og med gær

5 g gær (hvis presset på tid bruger du 10 g gær)

2 1/5 dl koldt vand

1 1/5 tsk salt – jeg bruger sydesalt

2 spsk olivenolie

350 g italiensk hvede mel – tipo 00

50 g durum

2 spsk chia frø

Fyld

Det kan du variere i det uendelige

Jeg har på det viste brugt

Små tomater med god smag i.

Sorte oliven

revet parmesan blandet med lidt revet gouda.

lidt olivenolie

basilikum

Alle ingredienser blandes  sammen, gem ca. 50 g af hvedemelet. Ælt dejen godt i gennem – ca. 5 min. Dejen må ikke være for tør omvendt så skal den jo være pæn og ikke for våd! Juster lidt med mel – så du føler du har en dej du kan arbejde med. Hvis du er presset på tid og har brugt 10 g gær, så lader du nu dejen stå på køkkenbordet i en god times tid. – Når den er hævet til dobbelt størrelse, deles den i 2 portioner, der rulles ud til  2 pizzaer.

Hvis du har valgt at bage med 5 g gær sætter du dejen i køleskabet med et fugtigt viskestykke over lad stå i op til 24-30 timer – tag dejen ud lad den blive tempereret – ca 1 times tid på køkkenbordet. Del i 2 portioner, rul ud til 2 pizzaer.

Dryp bundene med lidt olivenolie og kom tomater, oliven og ost på.

Du kan vælge hvad du har lyst til af fyld – det kunne være tomatsauce og mozzarella ost – det er den klassiske Pizza Margherita.

Det kunne også være markchampignon skåret i tynde skiver lagt på tomatsaucen (i svampesæsonen så smager kantareller, rørhatte rigtig godt på pizzaen)

Serano eller sortfodsskinke smager super til pizza.

Der er stort set ingen grænser for fyld – det afhænger af hvad du har lyst til.

Pizzaerne bages enten på bagesten hvis du har en sådan – 300 g i ca. 7-10-12 min – følg med og se når de har fin farve og er sprøde. Hvis du ikke har bagesten, så kan du bage dem i ovnen ved 240 grader i ca. 15-18 min.

Pizza med surdej.

Surdej har altid fyldt meget – jeg havde på et tidspunkt en surdej som mere end 20 år. Desværre ‘døde’ den. Jeg har så i en lang periode arbejdet med forskellige surdeje – lige nu har jeg som er på basis af fuldkornshvedemel, rugmel og fuldkorsspelt. Min erfaring med surdej er efterhånden stor men det mest med rigtig brødbagning. Men nu skulle det altså være – pizza på surdej.

Jeg tog en klump dej fra mit basis brød fra – der var knapt 500 g.

Til basis brød bruger jeg:

750 g vand

200 g surdej

900 g hvedemel – jeg brugte manitoba

100 g fuldkorns spelt

20 g salt, jeg bruger sydesalt

Surdejen blandes med vandet, fuldkornsspelt og ca. 600 g af hvede melet  – rør godt rundt så der ikke er klumper i – lad dejen hvile i ca. 30 min. Herefter til sættes salt -ælt rigtig godt – jeg bruger røremaskine men man kan altså sagtens ælte med hænderne, men brug tid og fold dejen – til sæt mel  men ikke mere end nødvendigt- dejen må godt være lidt våd men man skal kunne arbejde med den. Når dejen er klar, er det herfra jeg tog en klump dej fra til pizza. Brød sættes til hævning gerne natten over i køle skab derefter deles den i 2 og komme i 2 brød forme – efterhæver i ca. 2-3 timer – rids brødet og sæt det  i en varm ovn ca. 250 grader – når brødet er sat i oven skrues ned til 200 og brødet bages ca. 35-45 min. Tag evt brødet ud af formene efter 30 min bank på det – det skal lyde hult så er det færdigt – bag det færdigt på risten. Lad det afkøle!!!

img_0414

– Denne dej lagde jeg i en plastik pose  og i køleskabet ca. 20 timer – derefter tog jeg den ud og lagde den på meldrysset bagepapir – jeg valgte at bruge durum – min erfaring siger mig, at durum er med til at give en sprød krumme. Jeg delte dejen i 2. Jeg rullede dejen ud mellem 2 stykker bagepapir – jeg dryssede hele tiden med durum så jeg kunne flytte dejen. Jeg havde besluttet, at jeg ville bage på en støbejernsplade istedet for bagestenen – jeg er nu sikker på at resultatet også ville være godt, hvis jeg havde bagt på bage sten. Jeg satte støbejerns panden i ovnen og skruede op på 250 grader. Da ovn og støbejernspande var varmet op – tog jeg panden ud (pas på ikke at brænde dig!!!) jeg vendte dejen ud på panden – dryppede med lidt oliven olie – skiver af tomat, hakkede oliven og reven parmesan. Retur i ovnen – bagetiden var lidt længere end normalt ca. 15 min – men hold da op en lækker pizza!!

img_0484

God fornøjelse og tak fordi du læste med.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *