brød og kager01/06-2017 af Dorthe Anneberg

Nem kiks med chia frø og en masse andre kerner!

Kerne kiks med chia frø og andre kerner!

img_0821

Disse kiks er nemme og de er gode som snack med eller uden en dip. Eller til osten eller til theen eller bare til at spise fordi man lige har lyst!

1 dl solsikkekerner

1 dl rugmel

1 dl quinoa

1 dl græskarkerner

1/2 dl chia frø

11/2 dl vand

1 æg

1 tsk salt

lidt oliven olie til at rulle ud i.

Ægget piskes  med vand – de øvrige ingredienser tilsættes – bland godt så det hele hænger sammen – tyk grød!

Hæld ca. halvdelen ud på et stykke bagepapir der er smurt med oliven olie – (det skal passe til pladen) – læg et stykke bagepapir ovenpå og rul ud så tyndt som muligt. Træk det øverste stykke bagepapir af. Gentag med resten af massen.

Bag dem ved  130 g i ca. 50-60 min. Afkøl og knæk dem i mindre stykker – opbevares i lufttæt dåse.

God fornøjelse og tak fordi du læste med

Opskrifter23/05-2017 af Dorthe Anneberg

Rabarbersaft i al sin enkelhed!

Rabarbersaft og rabarber sirup – det er så enkelt!

img_0655

Jeg har ikke rabarber i haven – men ser jeg dem i gårdbutikker, så skal der købes! Rabarber findes i mange sorter og de er meget forskellige i smag. Nogle kommer meget tidligt og nogle er små med fine stilke f.eks. jordbærrabarber. Andre kan blive store hvis de de er på godt gødet jord. Nogle kan være sure og grønne – der er også stor forskel på stænglernes farve. De er alle fine men forskelligheden gør, at det kan være vanskeligt, bare at angive sukkermængde. Der er også forskel på hvormeget væske rabarberne afgiver. Endelig er vi alle forskellige – nogen kan lide den friske smag andre holder mere af den søde smag.

Men det skal ikke afholde nogen fra, at gå igang – man kan altid justere på både sukker mængde, ligesom saften kan fortyndes, hvis man syntes den er for kraftig.

Jeg fik tilberedt en saft som i smag og farve er rigtig frisk men har den sødme som jeg syntes den skal have – jeg valgte at koge en del af saften ind så jeg også har lidt sirup – det smager så godt i dressinger til de friske grønne sommersalater.

img_0667

Til saften brugte jeg ca.

1,5 kg rabarber

ca. 500 g sukker

ca. 3 dl vand

skrallen af en økologisk citron – jeg havde skrællet- det er alene skrallen jeg brugte.

5 kviste mynte uden stængler – en god håndfuld blade

Jeg kom det hele i en stor gryde, lod det stå nogle timer – så rabarberne afgav væske. Derefter kogte jeg ved svag varme i ca. 40 min. Mine rabarber var meget tykke. Så tjek under vejs – de skal bare være møre. Herefter afkølede jeg lidt – så igennem sigte – i en stor skål – jeg havde smagt under vejs og jeg var tilfreds med smagen. Hvis du smager i denne fase kan du altid koge saften op med mere sukker. Min store sigte er ikke helt fintmasket – så jeg måtte have saften gennem en lille sigte jeg har – men er der lidt bundfald så gør det efter min opfattelse ikke noget.  Så på flasker som er skoldet og lige skyllet i atamon – skal du bruge saften straks så er der ikke behov for, at skylle i atamon. (der er debat om det er sundt at skylle i atamon – jeg vælger fortsat at bruge atamon) – saften opbevares køligt evt. i køleskab (jeg skal vidst snart have større køleskab!!!). Saften kan drikkes fortyndet med isvand, med danskvand hvis man kan lide lidt bobler. Saften kan bruges til desserter, rabarber is eller sorbet, den er fantastisk i mousser eller som gele på ostekagen.

Men saften kan også bruges i cocktail – hvis man syntes der skal være lidt fest. Vi har prøvesmagt med gin og vodka – det er helt klart vodka der vinder – i begge tilfælde toppet op med lidt dansk vand. Til næste gæstemiddag så topper vi op med bobler – en cremant og pynter med et mynte blad.

God fornøjelse og tak fordi du læste med.

img_0661

brød og kager20/05-2017 af Dorthe Anneberg

Romkugler med rom og chia frø – undgå madspild!

Romkugler – af kage resterne!!

img_0520

Solen skinner – vi skal ud og nyde naturen – måske er der ikke tid til at bage kagen, som vi lige have tænkt vi skulle hygge med i aften istedet for desserten. – Måske er rom kuglerne en ide – det er ihvertfald nemt. Har du ikke kageresterne nu, så husk fremover, kagerester skal gemmes – undgå madspild.  Gem rug  de kage rester, som du har fået tilovers når du sikker kager ud eller den rest som bare ikke blev spist – der er vel en grund til, at man siger at bageren fejrer gulvet og tilbereder rom kugler.

En opskrift med vægt og indhold kan jeg ikke give,  men jeg kan fortælle hvad man gør og jeg kan fortælle, at disse simpelthen smager så godt!!

Jeg havde en rest chokoladekage med rismel, en rest af ‘min kage’ – kagen som Lene fra www.bagvrk.dk havde kreeret til mig i anledning af min 60 års fødselsdag. Lene kan slet ikke lide rom kugler – men nu når hun læser dette – det gør hun nemlig – så går hun også igang. Hun vil sikkert lave en helt ny version!! Jeg holder mig til 60’er versionen. I fryseren havde jeg faktisk også en lidt rester af en chokoladebund.

Chokoladekagerne og kagen med appelsin og chia frø kom i foodprocessoren – jeg tilsatte et par skefulde hindbærmarmelade -lidt ekstra chia frø, bare for at gøre rom kuglerne lidt sundere- kørte pulse et par gange, jeg havde så fundet rom frem, en god af slagsen – mørk rom gør noget i kager!! har man børn eller drikker man ikke alkohol, så må essens bruges. Men kan man tåle rom – så gør det en forskel – kom så meget rom i at du har en masse der fortsat kan arbejdes med, den må altså ikke blive for tynd – jo tørre kage du bruger jo mere rom!!!! smag dig frem om konsistens og sødme passer dig.

Tril ikke for store kugler og tril dem i kokosmel – jeg havde kun ristede kokoschips – dem gav jeg en tur i food processoren, det virkede fint.

God fornøjelse og tak fordi du læste med.

 

 

Opskrifter19/05-2017 af Dorthe Anneberg

Rugbrøds chips og croutoner – undgå madspild!

Rugbrøds chips

Mon ikke vi alle kender det – der ligger lige et par ender af rugbrødet og man er lige ved at tage nyt brød ud af ovnen! Hvad så med det ‘gamle’ rugbrød! – Jeg kan virkelig ikke lide, at smide mad ud, så jeg forsøger hele tiden finde ud af at bruge ‘rester’ på en ny måde også så det ikke er kedeligt. Jeg bager rigtig meget og derfor er 2 af mine favoritter – rugbrødschips og croutoner – du kan finde opskriften opskriften på croutoner i et tidligere indlæg.  http://www.chiahealth.dk/caesar-salat-med-hjemmelavet-croutoner/

 

Tilbage til rugbrøds chips!

img_0545

Du skærer tynde skiver – jeg har en køkken pålægsmaskine – men en skarp kniv kan også bruges – det behøver ikke at være fine skiver – de må gerne være forskellig størrelse. Er der ender eller har du skiver fra frokost hvor du har skåret tykke skiver så skær små firkanter.

Læg de tynde skiver brød på bagepapir og dryp med olivenolie (ca et par spsk fuld per plade) – jeg syntes det er nemmest at bruge en spiseske med olie!! drys med lidt salt – jeg bruger sydesalt. Sæt i ovnen ved 175 grader i ca. 15 – 20 min – alt efter størrelse og tykkelse. Har du valgt at lave firkanter så kom dem i en plastik pose og kom lidt olivenolie i  og vend lidt rundt, så olien fordeles. Kom på plade og bag også disse i ca. 20 min ved 175. Du kan vælge at krydre med f.eks. timian eller rosmarin.

Brug chips som tilbehør til ost, til forretten, på salaten (du kan knus lidt som drys)  eller bare som chip.

Hvede croutonerne ser du her:

img_7399

God fornøjelse og tak fordi du læste med.

Opskrifter11/05-2017 af Dorthe Anneberg

Saltmandler med lakridssmag – det er nemt og det er godt!

Saltmandler med et strejf af lakrids

 

img_7278

Det bliver ikke nemmere, hvis der skal lidt til drink eller bobler når der kommer gæster eller de smager bare godt i hverdagen når man lige trænger til et eller andet inden middagen er klar!.

De holder sig godt – men nu må jeg så tilføje, at det måske skyldes, at de bliver spist! Ihvertfald har jeg ikke oplevet, at de er blevet kedelige!

I al sin enkelhed skal du bruge følgende

300 g mandler (jeg køber økologiske, jeg køber forskellige slags mandler – man må prøve sig frem til hvilke man selv bedst kan lide – min erfaring med de økologiske er at der af og til er en bitter imellem – men jeg vælger dem fortsat!)

125 g groft salt

5 dl vand

lakrids pulver og lidt rålakrids.

Kog vandet op med salt – sikre at saltet er opløst – kom mandler i saltblandingen – lad stå 15-20 min. Kom dem i en sigte, derefter på en bageplade beklædt med bagepapir – spred dem så de ligger i et lag – sigt forsigtigt lidt lakrids pulver henover – lad være med at røre ved mandlerne, for så klistre de! drys derefter lidt rålakrids over. Kom pladen i ovnen ved 175 g i ca 20 – 30 min – det kommer lidt an på hvor våde de er når du sætter dem i. Tjek undervejs – de skal være helt tørre men de må ikke brænde.

God fornøjelse og tak fordi du læste med.

 

Forretter07/05-2017 af Dorthe Anneberg

Rød kartoffel som tapas eller forret!!

img_0172

Denne lille lette ret, er nem, den kan tilberedes inden der kommer gæster, men mest af alt den smager bare rigtig godt!  Man kan bruge den på en tapas tallerken sammen med andre småretter. Jeg tilberedte den som forret til gæster hvor det skulle være enkelt. http://mummum.bloggersdelight.dk lagde på et tidspunkt et billed på instagram – det så bare godt ud, så det skulle tilpasse min måde, at tilberede mad på.

Man skal bruge røde kartofler, hytteost, seranoskinke, ramsløg, olivenolie, salt og peber.

Skær skiver af rød kartoffel, ca 1/2 cm – brug det midste af kartoflerne så man får nogenlunde ens skiver – gem enderne. (Jeg valgte at skrubbe kartoflerne – så de havde skræl på).

Vend skiverne i olivenolie læg dem på bagepapir – drys med lidt salt – bag dem i ovnen ved 200 ca. 15- 20 min. vend dem midt vejs – de skal være lidt brune.

Skær enderne og en ekstra kartoffel i grove stykker – kog mør i vand – hæld vandet fra og blend med stavblender så du har en grov mos – smag til med salt og peber tilsæt 2-3 spsk hytteret.

Afkøl såvel skiver som mos – kom nogle skiver serano skinke på et stykke bagepapir og rist i ovnen ca. 10-15 min ved 200 grader!

Hak lidt ramsløg fint.

Kom lidt mos på hver skive – pynt med ramsløg og serano skinke.

God fornøjelse – tak fordi du læste med.

img_0164

Opskrifter20/03-2017 af Dorthe Anneberg

Guacamole med rodfrugte chips!!

img_7056

Guacamole

Guacamole er  så enkelt – det er sundt og styrken eller hvor stærkt man vil lave det bestemmer man selv!

Jeg syntes jeg har fundet en balance så alle kan være med!!

1/2 rødløg

2 solmodne tomater – kan du ikke få det – så brug 4 cocktal tomater eller 6 cherry tomater

3 avokadoer

1 chilli – hvis du har en god chilli salsa – så et par spiseskefulde

saft af en citron

et par spsk olivenolie

lidt hakket koriander – kan udelades!

Mos det hele med en gaffel – eller brug foodprocessor og kør pulse – det må ikke få for meget, der skal være lidt struktur i mosen!.

Server med gode rodfrugte chips eller majs chips!!

 

Opskrifter05/03-2017 af Dorthe Anneberg

Søndags snack!! – Cashew nødder

Honning ristede cashew nødder med kokos og chilli

fullsizeoutput_71c

Det er weekend, det er koldt og det regner – hvad skal der hygges med! Jeg vil foreslå noget enkelt og sundt – honning ristede cashew nødder med kokos.

200 – 300 g cashew nødder

2 -3 spsk honning

3 – 4 spsk kokosmel

et drys chilli – kan udelades.

Smelt honning på en pande når det er godt varmt, tilsættes cashew nødderne – rør rundt ved god varme, når de er ristet efter ca. 4-5 min, så tilsæt kokosmel – rør godt rundt til sidst kan tilsættes en kniv spids chilli pulver. Hæld nødder på bagepapir afkøl. Bliver der lidt tilovers så kan de opbevares i en tæt sluttet dåse.

 

Opskrifter02/03-2017 af Dorthe Anneberg

Vi drikker Shots – altså Ingefærshots.

Ingefærshot

Vejret er gråt – vi taler om influenza – forårs forkølelse og vi taler om sundhed, ligesom vi taler om alt det andet vi lige skal have vendt, når vi mødes til en kop kaffe eller en kop the. Vi hygger os og tiden går og der gik lidt mere tid end planlagt. Mobiltelefoner er som sædvanligt åbne – så jeg ringer lige hjem og siger: ‘jeg er forsinket – vi hygger og drikker shots – tavshed! altså ingefærshots’ – så er alt godt igen!

Der er rigtig mange opskrifter på shots – jeg giver her den som min veninde serverede – den er nem og rigtig god!

200 g ingefær som skrælles og skæres i skiver

2 liter vand

Ingefær og vand koges i ca. 3o min., derefter tilsættes:

2-3 spks honning, alt efter hvor sødt du ønsker det, ligesom der tilættes,

3 økologiske citroner, skåret  i skiver.

Lad det afkøle helt, inden det kommes på rengjorte flasker – evt skyllet i atamon. Opbevares i køleskab.

Næste gang jeg tilbereder shots, vil jeg tilsætte en frisk gurkemeje rod. Der er også råd om at timian er godt at tilsætte!

img_6844

 

 

 

brød og kager23/02-2017 af Dorthe Anneberg

Müsli med masser af nødder og økologiske chia frø

img_2375Müsli

Morgenmåltidet skal for mig være enkelt, men det skal være et måltid som giver energi til en god opstart på dagen. Derfor  er det i hverdagen nemt at starte med skyr eller A38 og en god og energigivende müsli!

Jeg ved der er skrevet og lagt mange opskrifter op på Müsli – men for at fuldende min serie med det du ser på mit billed, kommer der her min favorit opskrift på müsli. Jeg har i tidligere indlæg givet opskrift på energibarer og et par smoothies.

Når jeg går igang med tilberedning af müsli – så laver jeg gerne en stor portion – det holder sig god i lufttætte bøtter. Müsli er for mig ikke noget der bare er drys på morgenmadsprodukter. Er der brug for at tilberede en hurtig dessert så, er en god vanilje is med et drys müsli og lidt kompot eller friske bær rigtig godt. Müsli er også godt i æblekagen ligesom en enkel fromage kan få lidt mere karakter. Er du igang med at bage brød og du ikke har fået købt kerner eller du bare vil have din dej til grovbollerne lidt mere spændende, så kom et par hånd fulde müsli i.

Ingredienser

100 g mandler

100 g valnødder, pecan, hasselnødder

100 g græskarkerne

100 g solsikkekerner

1 dl økologiske chia frø

100 g kokosflager

tørret frugt – mango eller abrikoser er mine favoritter! ca. 50 g

1 håndfuld rosiner

1 håndfuld tranebær

1 dl raw honning eller kokoscreme

3/4 dl kokosolie

11/2 spsk vaniljeekstrakt

1/4 tsk salt

1/2 – 1 tsk revet muskatnød

1 spks kanel

tørret havtorn

Tænd oven på 175 grader.

Hak mandler groft eller kom dem i food processor og pulse cirka 5 gange. Hak også valnødder og hasselnødder – eller  brug food processor. Men lad være med at blande nødderne i foodprocessor – da de jo har forskellig hårdhed.

Bland derefter alle ingredienserne i stor skål – sørg for at blandingen er er ensartet og alle krydderier er fordelt godt.  Kom herefter blandningen op på en bageplade beklædt med bagepapir. Fordel og pres lidt med en grydeske så du får cirka 1 cm højt lag. Hvis du går i gang med en stor portion så bag af flere omgange. Bag müslien i ca. 18-22 min. Hold øje med den i den sidste del af bage tiden, så det ikke brænder på. Müslien skal være gylden, og bare rolig, den bliver kansende, når den er kold.

Lad müslien køle helt af – vent med at komme müslien på dåser eller lufttætte bøtter.

Hvis du har lyst til mere fyld – så tilsæt speltflager og eller grove havregryn – du skal så bruge lidt mere olie!

 

 

 

Opskrifter21/02-2017 af Dorthe Anneberg

En grøn smoothie!!

img_2375

Banan spinat smoothie

Dette er bare sådan en dejlig farve på en smoothie – den smager lige så godt som den ser ud!

Den skal spises straks man har tilberedt den.

1/2 l mandelmælk

1 dl mango pure – frossen

1 moden banan

1 stor håndfuld frisk spinat

1 spsk økologiske chia frø

Mangoen ordenes og pures – kom så i fryser – helst dagen før.

Kom alle ingredienserne i blender – hvis du bruger stavblender så kom hele i den skål du blender i. Blend i ca. 2 min til den er dejlig cremet!

Server straks!

Lige nu er der rigtig mange mangoer af høj kvalitet i butikkerne og til gode priser. Køb dem og frys dem som pure i små portioner – mango pure er god ikke bare i smoothies men også til desserter eller bare på skyr sammen med lidt økologiske chia frø.

 

Opskrifter19/02-2017 af Dorthe Anneberg

Blåbær smoothies med økologiske chia frø, på en kold søndag.

Det er en grå søndag!

Når man kigger ud af vinduet, så er det rigtig kedeligt – ihvertfald fra mit vindue! Så hvad er mere oplagt end at tænke sundt og friskhed!.

Denne blåbærsmoothie med økologiske chia frø smager rigtig lækkert.

2 spks økologiske chia frø

1/2 l mandel mælk

2 dl blåbær

1 tsk vanilieekstrakt

knivspids kanel

1 spks kokosfedt – det syntes jeg er bedst men kokosolie kan også bruges.

1/2 til 1 spks honning – det kommer an på hvor meget smag der er i bærerne – du må smage dig frem.

Bland chia frø med mandel mælk – rør godt rundt. Lad stå i køleskab mindst 15 min – det kan tilberedes dagen før og det kan stå i køleskab 3-4 dage. Kom det i blenderen sammen med de øvrige ingredienser, og blend det lige før servering. God fornøjelse.

img_2375

Opskrifter16/01-2017 af Dorthe Anneberg

Så kom 2017 i gang! Vi skal have energi.

Lidt  inspiration til morgenmad/brunch eller mellemretter!

Nu er tiden kommet til at vi skal tænke på at få energi til at komme igennem de sidste mørke måneder inden forårssolen kommer frem!.

Jeg vil i mine næste indslag  komme med opskrifter på energibar (müslibar), müsli, grøntsags smoothie  og frugt smoothie! –  Det er enkelte opskrifter som alle indeholder økologiske chia frø! I dag er det således opskrift på energibarer eller müsli barer med økologiske chia frø1

img_2375

Energibar (müslibar)

1 dl quinoa

1 dl økologiske chia frø

2 spks knus hørfrø

2,5 dl grove havregryn – er du til gluten frie så sørg for at havregrynene er glutenfri!

1/4 tsk salt – (jeg bruger sydesalt, maldonsalt og himalaya salt – prøv den lyserøde det er rigtig godt! men ikke nødvendigt!

1 tsk kanel

1 tsk kardemomme

1/2 tsk muskatnød

1 dl grofthakket mandler

1/2 dl honning eller ahorn sirup

1/2 – 1 dl kokosfedt eller peaunutsmør

1/2 – 1 dl hakket tørret frugt – jeg bruger abrikos og figner – man kan godt tilberede uden tørret frugt – ligesom man selvfølgelig kan tilsætte andet f.eks hakket chokolade eller bananchips!!

Varm forsigt honning/sirup og kokosfedt – bland de øvrige ingredienser i en skål – hæld honning, kokosfedt i skålen med de øvrige ingredienser – mix det hele godt. Kom det hele i en lille bradepande som du har beklædt med bagepapier. Glat det ud så det er jævnt ud og tryk det godt sammen – det er nemmest med hænderne – det er nemmest hvis du har skyllet hånden i koldt vand.

Bag i ca 15 min ved 180 grader.

Akøl og skær i ønskede størrelser opbevar i lufttæt dåse. Jeg kommer dem i fryser – på den måde holder de sig bedre friske og det tager ingen tid at tø op!

Opskrifter07/01-2017 af Dorthe Anneberg

Middagsgæster i januar!! del 1 – cocktail.

Gæstemiddag når det skal være godt!

 

Det har lige været jule og nytår – nytårsforsætterne er ikke glemt, så vi taler sundhed, vi tæller kalorier, vi skærer ned på rødvinen, men vi vil fortsat hygge os – og skal vi hygge os, så skal vi se gæster og spise lækker mad!

Lækker mad oven på al den gode julemad og de fine nytårsmenuer kan være vanskeligt, at finde på – men en stille aften med Fru Nimbs kogebog fra 1896 og Frøkken Jensens kogebog fra 1930, sammenholdt med hvad ville min mor have serveret, så var der noget at arbejde med. Men for at det ikke skulle være rent retro, så  sad jeg også og læste i Kim Gravenhorst’s kogebog – Havtorn fra 2014. Jeg vidste jeg i fryseren stadigvæk havde havde de dejligste havtorn.  Jeg vidste også at jeg havde nogle gråandebryster. Resultatet blev så at jeg ville have et havtorn tema iblandet nostalgien fra det forrige århundrede!. Sundhed kunne indarbejdes og chia frøene kunne  også indarbejdes i menuen!

Velkomst drink blev Kim Gravenholst opskrift på

‘No Tomorrow’!

Kim har givet mig lov til at gengive opskriften!

til et glas skal bruges:

1 del havtorn råsaft

1 del sukkerlage

1 del rom

1 lille stykke lime

Råsaft, sukkerlage røres sammen, i  et  cocktail glas med knus is hældes rommen over og saften tilsættes tilsidst gives et twisst af limeskal.

Har du ikke mulighed for selv at tilberede råsaften kan du købe denne. Jeg havde fulgt opskriften i  kogebogen – Havtorn. Jeg havde dog valgt at koge havtorne med de tomme vaniljestænger som jeg havde liggende fra julen ligesom jeg havde tilsat lidt tørret ingefær. Jeg havde noget honing vin, hjembragt fra en rejse som jeg brugte istedet for sirup .

Det er en meget smuk drink, som lyser op i det grå vejr, den smager vidunderlig og  ens humør bliver faktisk også lysere! Indlægget fortsætter  senere med resten af middagen – men jeg syntes at No tomorrow fortjente et indlæg alene.

img_4514 img_4538

 

Opskrifter28/12-2016 af Dorthe Anneberg

Trøffel på comté og ristet briochebrød!

Smørristet Brioche brød med comté og friskrevet efterårstrøffel!

Nu er sikkert mange af os – der er ved at være lidt trætte af julemaden! Nytåret er der lige om lidt og hvad skal der severes!!

Denne lille enkle appetizer er bare fantastisk i smag – og hvis anledningen er der hvor man der skal gøres lidt ekstra ud af det hele så er det en god start på aftenen – f.eks nytårsaften – ja vi fik den altså juleaften inden den traditionelle julemiddag!.

img_4467

Bag et godt briochebrød – du kan finde en super god opskrift i et andet indlæg på bloggen.

Skær nogle skiver og skær i passende størrelser  –  hapsere eller canaper! således at de kan spise stående eller ihvertfald uden bestik!! Brunet smør – det tilberedes ved at du bruner en stor klat usaltet smør alt efter hvor mange så ikke mindre en 50 g i en gryde – jeg tilsatte hakkede ristede hasselnødder for at få mere smag – det er ikke nødvendigt!- Brun smørret med eller uden hasselnødder til det er mørkt og gyldent – ikke brændt!!!! lad stå så vallen falder til bunds  – hæld det gennem en sigte i en skål, således at der ikke er bundfald eller nødder. Hæld det brunede smør på en pande – varm op og rist brioche stykkerne på hver side, så de er pænt ristet – op på fad, kom tynde skiver comté på hver stykke – riv med frisk trøffel – jeg brugte efterårstrøffel! Det var en fantastisk smag – jeg vil også bruge denne ret i stedet for osteanretning – så en 1/2 – hel skive brød til hver og måske så skære tynde skiver af trøffel istedet for at rive! Jeg er sikker på at det er godt til ‘resten’ af rødvinen inden dessert eller som erstatning for desserten!!