Noget tyder på at det har voldt kvaler at holde styr på både former og bestik i anden halvdel af 1800-tallet og ind i det 20. århundrede. Da Emma Gad i 1918 fikudgivet bordskikkens og den høflige omgangstones bibel ‘Takt og Tone’ var det vel fordi, der var behov for en opsang til opkomlingene som der blev flere og flere af.
Vi fik det lært, og således klædt på til opdækning var vejen banet for den smukke velsmagende mad. En af pionererne i første generations udvikling af spisekulturen var Kirsten Hüttemeier. En anden var min mor. Hun nåede aldrig at skrive en egentlig kogebog, men hun skabte begejstring i børnehøjde. Fra jeg var ganske lille har jeg set, hvordan råvarer blev forvandlet til smukke retter med fantastisk smag. Og heldigvis har hun skrevet rigtig mange opskrifter ned. Jeg åbner min blog med tak til min mor fordi hun skabte min interesse for at tilberede mad. Nu vil jeg så dele min passion med alle madelskere og de der har lyst til at følge mig.
Jeg skal derfor vove at åbne en blog – med opskrifter i det moderne køkken, i klassisk anretning og krydret med ingredienser til de tidligste kulturer.
Jeg vil ønske dig velkommen til min blog ‘Chiahealth.dk’ og min webshop ‘Chiahealth.dk’ – jeg håber jeg gennem feedback kan udvikle min blog som mange kan få glæde af.
Tak fordi du læste mit første indlæg.
Gulerodskage
3 æg
200 g sukker
50 g farin
250 g revet gulrødder (ca. 4 dl.)
1/2 dl chia frø (sæt dem i blød i ca 1 dl vand så de bliver til gele)
200 g mel
1 tsk kanel
1 tsk ingefær
1 1/2 tsk natron
1 1/2 tsk bagepulver
2 dl olie – neutral – jeg bruger vindruekerne
50 g nødder (jeg bruger pekan eller valnød)
25 g græskarkerner
Pisk æg og sukker, tilsæt chia gele. Bland mel med krydderier og vend i æg massen, vend dernæst de revne gulerødder og hakkede nødder i. Hæld dejen i bageform f.eks. 24 cm springform. Bag ca. 60 – 70 min ved 175 grader.
Afkøl kagen og lav en flødeostecreme af 200 g neutral flødeost rørt med flormelis, kokosmel ca. 5 spks fuld og reven skal af en citron. Jeg kan ikke lide ostecremen for sød så jeg bruger måske mindre – smag dig frem – ca. 40 g. Pynt med tørret havtorn.
Citron muffins med chia frø.
2 øko citroner
50 g sukker
150 g fuldkornshvedemel
11/2 tsk bagepulver
2 tsk vaniliesukker
3 spks neutral olie – jeg bruger vindruekerneolie
2 æg
1 dl græsk yoghurt (jeg bruger 10%)
1/2 dl sødmælk
3 spks chia frø
2 spks birkes
2 spksk honning
Riv citronerne og bland med sukker – så skallen gnides ind i sukkeret for at få smagen frem. Æg og sukker piskes og saften af de 2 citroner – ca. 1 dl tilsættes sammen med olie, yoghurt, mælk, chia, birkes og honning. Til sidst vendes mel, bagepulver og vanilje i dejen. Dejen kommes i muffinsforme – ca. 12 stk. Bages ved 175 g i ca 12-15 min. Afkøles.
Pynt med glasur
21/2 dl flormelis
1 spks honning
2 spks mælk
1 spks smør
Smelt smørret og tilsæt resten og rør godt igennem – kom glasuren på kagerne.