brød og kager22/08-2018 af Dorthe Anneberg

Brombærkage med kardemomme og crumble

Brombærkage med kardemomme og crumble

Måske du også indimellem mangler inspiration til en nem bagt kage – der både kan bruges til en kop kaffe eller the, men som også kan bruges til dessert. Hvis den skal bruges til dessert så kan du servere med vaniljeis eller flødeskum til. Lige nu er der fine brombær. Har du ikke mulighed for at finde brombær kan du nemt bruge blåbær i stedet for. Jeg har valgt at bage med fuldkorns mel – gotlands hvedemel, det giver en dejlig gylden farve. Det er klart at kagen kan bages med hvedemel og bliver så lidt lettere ligesom kerfir kan erstattes med sødmælk. Du kan også erstatte bagepulver med natron, hvis du bager med kefir.

150 g mel jeg brugte gotlands  fuldkornsmel

2 tsk bagepulver

1/2 tsk kardemomme

75 g farin

120 g smør – smeltet

2 dl kefir

2 store æg

2 tsk vanilje ekstrakt

Fyld:

2 tsk reven citronskal

3-4 dl friske brombær

1-2 spsk sukker

Har du ikke friske brombær så kan du også bruge frosne eller du kan bruge en gode hjemmesyltede brombær, du skal så ikke bruge sukker.

 

crumble

50 g mel

25 g farin

1/2 tsk kanel

50 g smør

 

Bland mel, bagepulver, kardemomme og sukker i en skål. Tilsæt så smeltet smør, kefir, æg og vanilje, pisk godt igennem til du har en jævn dej. Kom dejen i en smurt form – springform ca. 22 cm.

Bland brombær med citron skal og sukker. Kom bærerne på dejen.

Bland alle ingredienser til crumble og smuldr med fingrene til du ‘krummer’ som reven ost. Fordel over bærerne.

Bag kagen ved 180 g i ca. 45-55 min al efter hvor stor form du bruger, kagen skal være gylden – du kan evt. teste med en strikke pind om dejen hænger i. Lad kagen afkøle.

Du kan give kagen et drys flormelis inden servering.

God fornøjelse og tak fordi du læste med.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *