brød og kager08/02-2018 af Dorthe Anneberg

Boller med rosiner, appelsinskal og mere!

Boller med rosiner, appelsinskal, cocktailbær og sukat.

Disse boller er inspireret af en gammel opskrift på fastelavnsboller.

Jeg har en gammel opskrift på fastelavnsboller – en uden creme eller flødeskum. Da jeg skulle passe en lille pige på 2,5 år – tænkte jeg det er da disse vi skal have! Jeg valgte at skifte mel ud med fuldkorns ølands hvede og lidt fuldkorns durum. Agusta sagde mer!! De har god smag – så de fortjener at blive bagt! De kan bages året rundt – de er nemme at spise for de små, de er ikke tørre fordi der er godt med smør i dem. De smager godt til en kop the eller til morgenmaden – er gode dagen efter. Man kan selvfølgelig bage dem med alm. hvedemel så de bliver lidt lettere!

Du skal til 24 stk bruge:

2 dl sødmælk

50 g gær hvis kort hævetid – jeg brugte 15 gram til lang hævetid

2 spsk yoghurt

2 æg

4 spsk sukker

1/4 tsk salt

2 tsk reven citronskal

ca. 2 dl rosiner

ca. 1/2 dl hakket sukat

ca 1/2 dl hakket syltet appelsinskal

ca 1/2 dl hakket cocktailbær

200 g blødt smør

ca. 450 – 500 g mel måske endda lidt mere hvis du vælger at bruge alm. hvedemel.

Æg til pensling og evt. flormelis til pynt.

Kom mælk i en skål tilsæt gæren, hvis du vil bage hurtigt kan du lune mælken og brug så 50 g gær – hævetiden er så ca. 1 time. Jeg valgte at bruge 12 g gær og havde en hæve tid på ca. 6 timer. De kunne have været koldhævet natten over i køleskab! Jeg syntes alle måder fungerer.

Gæren opløses i mælken, tilsæt æg og yoghurt og lad det stå i ca. 15 min. Tilsæt så det bløde smør og fyld, rør rundt – hvis du ikke har røre maskine – så ’slå’ melet i dejen lidt efter lidt så du har en jævn dej – den må endelig ikke være tør – kom lidt fuldkornsdurum på bordet (eller blot alm. mel, men jeg syntes durum giver sådan en god smag og fin overflade).  Form den til en stor bolle – husk den skal være ret blød ellers bliver bollerne tørre!

Dæk dejen med et klæde og lad den hæve i forhold til den mængde gær du har brugt – skal den hæve i køleskab så kom den i en skål som du har drysset med durum mel. Husk at tage den ud en times tid før du skal bruge den.

Del dejen i 24 stk og form til boller. Efter hæv ca. 15 -30 min mens ovnen varmes til 225 g pensl med sammenpisket æg.

Bag dem i ca. 12-15 min – afkøl og drys evt. flormelis over bollerne.

God fornøjelse og tak fordi du læste med.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *