brød og kager04/09-2017 af Dorthe Anneberg

Æblekage med æblesirup og mandelmel

Æblekage med æblesirup og mandelmel – kan bages glutenfri!

Denne æble kage kan tilberedes glutenfrit! Den holde sig frisk i dagevis – hvis den holder! Den smager af krydderier og passer godt til skovturen, til eftermiddagskaffen eller theen. Den er god som klassens kage. Du kan også bruge kagen til dessert med vanilje is til eller du kan røre en creme af  græsk yoghurt med reven frisk ingefær smagt til med lidt æblesirup eller ahorn sirup og lidt citronsaft.

Du kan bage  i en springform på ca. 24 cm – eller en stor kage i jeg bradepande – det gjorde jeg, du skal så  bruge dobbelt portion!

Til en kage i springform skal du bruge følgende.

100 g havregryn alternativt 100 g havremel

100g g mandler eller mandelmel

100 g spelt mel – skal kagen være glutenfri kan du bruge 100 g rismel eller boghvede mel

3 spsk chia frø

11/2 tsk bagepulver

1 spsk kanel

1/2 tsk ingefær

1/2 tsk flagesalt

1/4 tsk vanilje eller vanilje ekstrakt (du kan selvfølgelig bruge vaniljesukker – så skal du nok bruge 1/2-1 tsk fuld)

100 g smeltet smør

125 ml æblesirup – kan du ikke få det så kan du bruge flydende honning eller ahorn sirup.

1 eller 2 mindre æbler

2 dl kærnemælk – brug helst ‘gammeldags’ det er lidt tykkere eller kan yoghurt bruges

3 æg

Til toppen skal du bruge

2-3 æbler skåret i tynde både

2 spsk smeltet smør

1-2 spsk kanel

Hvis du bruger havregryn så kom dem i foodprocessor sammen med mandler og blend indtil grov mel – kom i stor skål og bland med  resten af de tørre ingredienser, spelt mel, bagepulver, chia frø, kanel, ingefær, flagesalt og vanilje

Pisk  sirup med smør – tilsæt kærnemælk og æggeblommer, så du har en jævn masse, riv æble groft med skræl og kom det i massen.

Vend denne masse godt med de tørre ingredienser.

Pisk æggehvider stive blot så så toppe dannes og fold/vend dem i dejen, så dejen bevarer eller får lidt lethed.

Kom dejen i formen og kom tyndt skårne æble både på toppen også her – behold skrællen på æblerne. Så skal du drysse med kanel – det går nemmest hvis du bruger en sigte, så der ligger et tyndt lag. Du skal nu have smeltet smør på, du kan enten pensle eller hælde det gemmen sigten.

Bag kagen ved 180 grader i ca. 45-55 min – mærk om den er bagt ved at stikke en stål strikkepind i kagen – der må ikke hænge noget ved.

Lad kagen afkøle i formen.

Den kan opbevares i lufttæt dåse – stuetemperatur i nogle dage.

God fornøjelse og tak fordi du læste med.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *